Skip til primært indhold

DOCEPT udvikler en fælles national forskningsinfrastruktur gennem trial-to-platform

DOCEPT har valgt en trial-to-platform-tilgang, hvor en fælles national forskningsinfrastruktur udvikles gradvist gennem selvstændige kliniske forskningsprojekter.

DOCEPTs styregruppe har besluttet at arbejde videre med en trial-to-platform-strategi, hvor konkrete forskningsprojekter både skal besvare kliniske forskningsspørgsmål og bidrage til udviklingen af en fælles national forskningsinfrastruktur inden for gynækologi og obstetrik.

Tilgangen betyder, at infrastrukturen opbygges trinvis gennem projekter, hvor erfaringer, metoder, samarbejdsstrukturer og arbejdsgange kan videreudvikles og genanvendes i fremtidige studier.

Det første forskningsprojekt forventes at fokusere på igangsættelse af fødsel. Projektet skal tage udgangspunkt i et konkret klinisk behov og samtidig bidrage til at udvikle rammerne for det fremtidige nationale forskningssamarbejde.

Med den nye strategi er ambitionen at styrke en effektiv og praksisnær evidensgenerering og skabe et bæredygtigt grundlag for klinisk forskning på tværs af gynækologi og obstetrik.

APPFWU01V